Politisk oplæg · Maj 2026

Fortidens synder
og fremtidens sø

Et oplæg om at rense Skanderborg Sø og Lille Sø — og om hvorfor det ikke er nok at se på tilløbet alene.

Problemet

Søen ser smuk ud.
Bunden er det ikke.

Den faglige standard siger: stop tilløbet først, grib ind i søen bagefter. Det er korrekt — men ikke nok. Skanderborg Sø har en intern fosforpulje, der lever sit eget liv i sedimentet.

100+år

med urenset spildevand

Slagteri, fabrik og bebyggelse ledte direkte i Lille Sø frem til 1982. Bybadet ligger på Bloms Fabrikkers gamle grund.

15-18ud af 20

somre er Bybadet ulækkert

…hvis byrådet venter på, at oplandsindsatsen alene løser problemet.

80%af tilløbet

kommer fra oplandet i dag

Men sediment-puljen i søbunden frigiver fosfor hver eneste sommer — uafhængigt af tilløbet.

Sådan blev søen syg

En tidslinje fra slagteri til sediment

  1. 1882-1982

    Et århundrede af synder

    Bloms Fabrikker (jernstøberi, smedje), Andelsslagteriet, gasværket og mejeriet udleder via fælleskloakken til Lille Sø. Fosfor og tungmetaller lagres lag for lag i sedimentet — netop dér, hvor Bybadet i dag ligger.

  2. 1982

    Direkte by-spildevand stopper

    Men fosforpuljen i sedimentet er allerede etableret — og frigiver hver sommer, uafhængigt af oplandet.

  3. 2022

    Vestergade-overløbet lukkes

    8.000 m³/år af kombineret regn- og spildevand fjernes fra Lille Sø. Eksterne tilløb er for første gang i over 100 år lave nok.

  4. 2026

    DCE-rapporten

    Dokumenterer 80 % oplandsbidrag — men ikke intern frigivelse i bynære områder. Vinduet for handling er åbent.

  5. 2027-2032

    Tid til at handle

    Forundersøgelse, aluminiumbehandling og sedimentopsugning kan parallelt give Bybadet tilbage.

Hovedkonklusioner

Fem indsigter, der vender den klassiske rækkefølge på hovedet

  1. 01

    Sedimentet er sandsynligvis hovedskurken

    DCE-rapporten 2026 viser, at 80 % af den løbende fosfortilførsel kommer fra oplandet — men siger ikke noget om den interne frigivelse fra søbunden i de bynære, lavvandede områder. Grove overslag peger på flere års tilførsel som intern reserve ved Bybadet.

  2. 02

    Lille Sø står i et historisk gunstigt vindue NU

    Efter lukningen af Vestergade-overløbet i 2022 er den eksterne tilførsel for første gang på over 100 år markant reduceret. Aluminiumbehandling kan blive en succes som Leondalsjön (30+ års effekt) — ikke en fejltagelse som Frederiksborg Slotssø.

  3. 03

    Aluminium kan virke fra sommer 2028

    Metoden har 64-80 % succesrate på 40 års dansk og internationalt grundlag og koster 0,2-0,5 mio. kr. pr. hektar — markant billigere end sedimentopsugning.

  4. 04

    Sedimentopsugning er teknisk og økonomisk realistisk

    Ormstrup-projektets nye søbot-teknologi har gjort skånsom sedimentfjernelse mulig til 1,0-1,5 mio. kr./ha — en brøkdel af klassiske skøn (Søllerød/Vejlesø: 150 mio. kr.).

  5. 05

    Den sekventielle tilgang er paradoksalt nok både dyrere og dårligere

    “DCE-først, sediment senere” koster 34-44 mio. kr. over 20 år og leverer 2-5 brugbare badesæsoner. Plan B koster 27-33 mio. kr. og leverer 17-18. Forskellen ligger i rækkefølgen, ikke ambitionsniveauet.

Fakta fra rapporten

Det dokumenterede grundlag.

Tallene, kilderne og hydrologien bag oplægget — sammenstillet fra DCE-rapporten 2026, Skanderborg Leksikon, Trap Danmark og kommunens spildevandsplan 2024-2034.

Søernes nøgletal

Skanderborg SøLille Sø
Arealca. 860 haca. 5 ha
Største dybde18,8 mfå meter
TilstandIkke god økologisk eller kemiskIkke god kemisk
Årlig P-tilførsel4.755-4.920 kg PReduceret efter 2022
VP3 indsatsbehov1.207 kg P/årOpnået via U4.1-lukning 2022

Hvad der lå i bymidten — og endte i søen

Frem til 1982 løb alt by-spildevand via fælleskloakken til Lille Sø. Disse virksomheder lå inden for få hundrede meter af hinanden:

1882-1990

Bloms Fabrikker

Jernstøberi, maskinfabrik, snedkeri og smedje på Adelgade 94 — op til 200 ansatte. Kulturhuset og Bybadet ligger i dag præcis på fabrikkens grund. Realistisk kilde til tungmetaller, fenoler og opløsningsmidler i sedimentet.

1890-1971

Skanderborg Andels Svineslagteri

Adelgade 138. Slagtning af svin, kalve, kreaturer, heste og får — fra 1916 også destruktionsanstalt. Slagterispildevand indeholder typisk meget høje mængder fosfor, kvælstof og fedt.

1882-1969

Skanderborg Gasværk

Gasværksvej i bymidten. Producerede gas til byens gadebelysning. Efterlod typisk forurening med tjære, fenoler og tungmetaller.

fra 1896

Fællesmejeriet Nonnebjerg

Mejerier udleder typisk store mængder organisk stof og fosfor via valle og rengøringsvand.

Hele systemet hænger sammen

Hydrologien i én kæde: forurenet vand bevæger sig konstant fra renseanlæg til Bybadet.

  1. 01

    Skanderborg Centralrenseanlæg

    Densadeg XRC (2020) reducerer overløb til Svanesø med op til 90 %. To overløbspunkter (U1.11, U1.12) er stadig aktive.

  2. 02

    Svanesø (tidl. Sorte Sø)

    Kommunal losseplads 1920-1967. Modtog industri- og husholdningsspildevand fra hele den vestlige bydel.

  3. 03

    Lille Sø

    Modtog urenset by-spildevand frem til 1982. Vestergade-overløbet (8.000 m³/år) lukket 2022.

  4. 04

    Skanderborg Sø — Bybadet

    Lille Sø udleder konstant via vandløbet under den fredede Dagmarbro (1837), direkte ind i Bybadet-zonen.

15-60ton fosfor

i de bynære sedimenter (5 ha, øverste 30 cm).

3-12års reserve

den interne pulje frigives hver sommer — uafhængigt af oplandet.

64-80%succesrate

for aluminiumbehandling på 40 års dansk og internationalt grundlag.

«Man skal passe på med at kalde det klimaforandringer, for der er snarere tale om fortidens syndere. Der har både ligget en stor fabrik og et slagteri, der hældte spildevand direkte ud i søen.»
Hans Estrup Andersen, leder ved Institut for Ecoscience, Aarhus Universitet — Din Avis, 18. december 2025

Beslutningsværktøj

Fire veje. Tyve år. Vælg én.

Klik på hver plan og se, hvor mange somre Bybadet er rent — år for år fra 2027 til 2046.

Plan BAnbefalet

Alum + sediment Lille Sø + pilot Bybadet

20 badesæsoner ved Bybadet

RenMiddelAlgeopblomstring
17ud af 20 sæsoner brugbare
Kommunal udgift
30 mio. kr.
Synlig effekt fra
Sommer 2028
Permanent rent Bybadet fra
Cirka 2032
VP3-indsatskrav
50 %
Holdbarhed
Høj — permanent i Lille Sø

Bybadet-simulator

Hvordan ser badesæsonen i 2030 ud?

Træk i skyderen og se, hvordan de fire planer leverer for hvert enkelt år.

202720302046

Plan A

Minimum

Rent badevand

Plan B

Anbefalet

Anbefalet
Rent badevand

Plan C

Generationsprojekt

Rent badevand

Sekventiel

“DCE-først”

Algeopblomstring

Hvorfor rækkefølgen er alt

Plan B er ikke bare bedre.
Den er også billigere.

Plan B (anbefalet)

17/ 20 brugbare badesæsoner

27-33 mio. kr. over 20 år

Sekventiel “DCE-først”

3/ 20 brugbare badesæsoner

34-44 mio. kr. over 20 år

Hovedanbefaling

Vedtag Plan B — 30 mio. kr. over 10 år —
med åbenhed for senere optrapning til Plan C.

Forundersøgelse i år 1, aluminiumbehandling af Lille Sø og Bybadet i 2027 med synlig effekt fra sommer 2028, permanent sedimentopsugning 2030-2032, og fuld oplandsindsats efter DCE-rapporten 2026.